Historie

1985

En række aktive basketballspillere – Anette Palme, Helle Rønholt, Torben Rønholt, Leon Kristensen og Lars Andersen – samt nogle idrætsfolk havde sat sig sammen i foråret 85 for at starte en basketballklub i Allerød. På den stiftende generalforsamling den 27. februar blev Henning Bentzen valgt til Formand og Leon Kristensen som kasserer samt Helle Rønholt, Torben Rønholt, Anette Palme, Lars Andersen og Peter Madsen og klubben kom til at hedde ”Basketballklubben ALBA”.

Den første tid var svær, da kommunen kun kunne give det halve antal timer til træning, og så hovedsagelig om eftermiddagen, så det blev besluttet at ungdommen kom først, så måtte klubben se at finde plads til seniorerne på en anden måde. Ved udgangen af august var der allerede 60 medlemmer og den første sæson blev slet ikke så dårlig. Det blev til et Københavnsmesterskab for Junior herrer.

 

1986

Ved starten af den 2 sæson var medlemstallet oppe på 111 og 10 hold blev tilmeldt til turneringen. Blandt trænerne var nu Henning Bentzen, Leon Kristensen, Per Hansen og Jesper Hauge.

 

1988

I sommeren 88 trådte formanden Henning Bentzen tilbage i protest mod kommunens tildeling af haltider til ALBA. Leon Kristensen trådte til og fortsatte de svære forhandlinger med kommunen. Senior herrer havde det forår kvalificeret sig til oprykning til Københavnsrækken som de vandt og rykkede op i Oprykningsrækken.

 

1989

I september 89 afholdt ALBA sit første store stævne med deltagelse af 9 klubber. Til herreholdet havde ALBA sikret sig Otis Loyd (spillende træner i Værløse) som træner og det satte virkelig skub i trænerforholdene. Alle hold fik meget glæde af Otis Loyds store viden om basket.

 

1992

Charles Campell blev ansat som træner for herrerne, og klubben håbede på, at det skulle blive starten på en ny æra.

 

1993

Herrerne vinder Oprykningsrækken og komme i Danmarksserien.

 

1994

Året efter rykkede herrerne så op i 3. division Øst. Året 94 er også det år hvor ALBA’s nye superhold Drenge vandt KBBF’s Pokalturnering, og samtidig havde 4 drenge (Alex Suhr, Monty Larsen, Jesper Hein og Rasmus Rønholt) med på drengelandsholdet.

 

1995

Både Piger og Drenge blev Københavnsmestre og Drengene fik Sølv ved Danmarksmesterskabet efter en tæt kamp mod Skovbakken. 95 er også året hvor Torben Rønholt vender tilbage til klubben som træner for herrerne og klubben fejre sit 10 års jubilæum med en stor turnering og efterfølgende fest på Vassingerød Musikskole. ALBA er nu en sund og socialt fungerende klub, der har nydt godt af de første års entusiasme og pionerånd. Denne ånd findes stadig og skal udbygges i de kommende år.

 

1996

Herrerne gør det igen, vinder og rykker op i 2. division ØST. Drengeholdet bliver Københavnsmestre igen og klubben skifter formand. Ny på posten er Carsten Boeck. Damerne får ny træner Bobby Maric, for nu skal de op i 3. division ØST. Det lykkedes over alt forventning holdet rykker op.

 

1997

Året hvor ALBA indstifter forskellige pokaler, bl.a. årets hold, året spiller og årets træner.

Årets hold: Senior damer, årets spiller: Troels Halling og årets træner: Marianne Palme.

 

1998

Drenge og Motionister blev Københavnsmestre og klubben runder de 190 medlemmer. Det er også året hvor ALBA’s herrer får tilbud om at rykke op i 1. division, da et hold får forfald. Vi siger ja tak til denne udfordring. 98 er også året hvor Drengeholdet fra 94 nu er blevet Ynglinge, og der satset hårdt på at blive Danmarksmestre. Torben Rønholt har overtaget træningen året før, og nu skal det vise sig, hvad de kan. Og de kan. Det bliver til Pokalsejr i december.

Årets hold: Motionister, årets spiller: Jacob Frølund og årets træner: Steen Knudsen.

 

1999

I foråret bliver de Københavnsmestre, og så gælder det Danmarksmesterskabet. Horsens IC blev besejret med 93 – 33, så var det Roskildes tur. De blev besejret med 80 – 62 efter 47 – 43 ved halvleg til Roskilde. Finalen mod HEI blev kun en formsag. ALBA vandt stort med 86 - 60. Holdet bestod af hurtige og ”små” guards: Monty Larsen, Peter Hansen, Hanni Gharib og Benjamin Stender, - skudstærke forwards: Rasmus Rønholt, Jacob Frølund, Gregers Boeck og Michael Høstved, og høje centerspillere: Anders Balk-Møller, Stian Larsen, Jesper Madsen, Niclas Lund og Christian Svendsen. Guld og Danmarksmesterskab til ALBA

Årets hold: Ynglinge herrer, årets spiller: Mette Hove og årets træner: Jakob Henriksen.

 

2000

I foråret var det slut efter 2 år i 1. division for herrerne og de var tilbage i 2. division. Det havde været nogle lærerige år, som spillerne var meget glade for. Motionisterne blev Københavnsmestre.

I maj startede ALBA, Skjold Birkerød, Farum og Værløse forhandlingerne om oprettelse af en eliteallianceklub Værløse/Farum med bopæl i Farum Arena, og i august kunne de endelige papirer underskrives efter godkendelse fra Danmarks Basketball-Forbund. Dermed var første rakettrin affyret i dannelsen af en ny storklub, som vi er stolte af at være med i. Flere ALBA spillere startede efterårstræningen sammen med den nye klub, og Monty Larsen har spillet flere kampe på holdet.

I august afholdt vi vores 15 års jubilæumsturnering mellem de 4 moderklubber og Værløse/Farum. Værløse løb med palmerne denne gang med flest vundne kampe. Medlemstallet var nu også over 210 og ALBA stillede hold i næsten alle rækker.

Årets hold: Ynglinge herrer, årets spiller: Monty Larsen og årets træner: Rune Madsen.

 

2001

Motionisterne blev igen Københavnsmestre, og ALBA-Cup blev det år vundet af ALBA. Flere af ungdomsholdene viste i efteråret meget fine takter, og klubben kan vente sig meget af de hold i fremtiden.

Årets hold: Ynglinge damer, årets spiller: Nicolai Nielsen YH og årets træner: Jacob Sode.

 

2002

I foråret blev Motionisterne minsandten igen Københavnsmestre for 4 gang på 5 år. Minipigerne vandt sølv ved Final Four. Vores eliteklub skifter navn fra Værløse/Farum til

B F Copenhagen. BFCs herrer spiller for første gang i dansk basket i Champions Cup og damerne i Europe Cup women. Det går rigtig godt for begge hold. Vores internetside kommer rigtig op, så nu er vi også med der. Siden bliver besøgt af mange hver uge. Peter Aabling bliver træner for vores herrer.

Årets hold: Minipiger, årets spiller: Natacha Colding Blom JD, årets træner: Morten Skotte og året holdleder: Claus Christensen.

 

2003

Minsandten om ikke Motionisterne igen bliver Københavnsmestre. Drengene vinder Wonderfull Copenhagen Cup og senere i Tivoli på plænen vinder de og pigerne finalen i Street Baskettour 2003. 2003 er også året hvor ALBA-NYT skifter udseende og der kommer farver på. Vi danner en alliance med Værløse på SH og YH siden. YH med Jacob Sode som træner er godt på vej til at blive Danmarksmestre. Det er også året hvor ALBA deltager aktivt i "Klassekampen" med en streetturnering.

I BF Copenhagen bliver både damer og herrer Pokalmestre og Danmarksmestre. Desværre har BFC været udsat for bedrageri og mandatsvig, og klubben går konkurs den 7. oktober.

Årets hold: Motionisterne, årets spiller: Henrik Pedersen YH, året træner: Katrine Vendrup og årets initiativ går til Martin Caspersen, Profilen gik til Steen Knudsen.

 

2004

Årets største begivenhed var Ynglinge herrer som blev Danmarksmestre. Stort til lykke. Desværre snublede motionisterne i sidste kamp og blev ikke Københavnsmestre. Senior herrer og USH i Alliancen med Værløse fik ny træner Michael (Mike) Palitang. Mike kommer fra Stevnsgade hvor han bl.a. har været acc. coach for basketligaholdet. DBBF og DIF har spurgt os om vi ville med i GIFU "Godt Idrætsmiljø for Unge", og det ville vi sammen med 5 andre basketklubber. Et kombineret ALBA og Hørsholm hold var i februar i Holland hos Eiffel Towers. Petri, Joni, Bodilsen og Jesper Johansen var med sammen med træner Frank Johansen, og de repræsenterede Danmark på bedste vis ved at vinde turneringen. Antallet af medlemmer var 176.

Årets hold: YH for DM, årets trænere: Louise G. Christensen og Kristian Bruun og årets spiller: Kristian Bruun, Profilen gik til Trine Koldste, bestyrelsen.

 

2005

ALBA fylder 20 år den 27. februar, og vi afholder en kæmpefest på Musikskolen med 150 deltager nuværende som gamle medlemmer. SH1 og USH får ny træner Ivan Kuzmanic. I august afholdes "Klassekampen" igen med over 1000 skolebørn. Vi afvikler 110 streetbasketkampe på én lørdag. Vi deltager sammen med LIF-badminton og Allerød Svømmeklub i ”Idræt for sjov” lanceret af kommunen, for at få SFO-børn til at blive mere aktive. Arrangementet strækker sig over en måned med 10 træningsdage. SH1 blev slået ud af 1/8 pokalfinalen af Randers fra Basketligaen. Antallet af medlemmer var 175.

Årets hold: Piger, årets trænere: Troels Halling og Rasmus Christensen, årets spiller Kristian Bruun JH

Profilen gik til Trine Koldste

 

2006

Efter kun 1 år på posten udskiftes 1. holdets træner Ivan Kuzmanic med Richard Conover fra USA. Richard er en meget dygtig træner med meget lang erfaring fra mange jobs i WNBA, Collegebasket, som Irsk landstræner osv. Ynglinge herrer kommer med i den nyoprettede turnering "Øresundsturneringen" mellem Danmark og Sverige. Vi deltager igen i foråret i "Idræt for sjov". Denne gang er det kun for SFO-børn, som ikke dyrker nogen form for sport. Klassekampen fortsætter og sætter rekord med over 1100 elever, og vi afholder 120 streetbasketkampe på én dag. Efterårssæsonen er gået så godt, at vi har kunnet efteranmelde 3 hold til forårsturneringen. 2006 er også året, hvor vores gamle blad stopper med at udkomme i papirform, for herefter at fortsætte på vores hjemmeside. SH blev slået ud af 1/8 pokalfinalen af Svendborg fra Basketligaen. Antallet af medlemmer var 158.

Årets Hold: Drenge, årets træner: Troels Halling, årets spiller: Rasmus G. Christensen, SH1, Profilen gik til Kristian Bruun.

 

2007

Richard Conover førte SH1 frem til en anden plads i 2. division, og da Broernes BBK ikke ønskede at rykke op fik vi pladsen i 1. division. Niklas Rosendal-Jensen kom tilbage til klubben og blev deres træner og Jacob Sode blev ass. coach. YH vandt GULD i Øresundsturneringen efter en flot finish i final-four i Farum Arena ved at slå Gladsaxe med 71 - 69 på en buzzerbeater scoret af Christian Kjøller i sidste sekund. Holdet var ellers sluttet som nr. 4 i turneringen. ALBA’s hold fik mange gode placeringer i turneringen. SH1 blev slået ud af pokalturneringen i 1/16 finalen af Roskilde fra 1. division. Det er gået over al forventning og ved udgangen af året lå vi på en flot 6. plads. Antallet af medlemmer var 152.

Årets hold: SH 1 for oprykning til 1. div., året træner: Rasmus G. Christensen, og årets spiller Henrik ”Heino” Nielsen, Profilen gik til Karl Elkjær.

 

2008

Ved kommunens årlige uddeling af priser i marts for 2007 fik Rasmus G. Christensen tildelt Minilederprisen og YH fik en flot ”Node” designet af Monica Ritterband for Guld ved Øresundsmesterskabet. SH1 sluttede sæsonen på en flot 8. plads. USH og JH sluttede som nr. 1 i deres turnering. Vi lavede aftale med Sportsmate om tøj og lign. med logo, og aftalen med OK Benzin kom også på plads. Vi lavede også en aftale med Spillopperne om at hjælpe med tømningen af ”slusen” USH vandt Århus Basket-Festival i maj og hjemførte en flot pokal. Det har været op ad bakke i efteråret for SH 1 i 1. division. Vi ligger sidst i tabellen ved udgangen af året. Antallet af medlemmer var 146.

Årets hold: JH, årets træner: Nick Henningsen og årets spiller Julie G. Christensen JD.

Profilen gik til Knud K Jacobsen SH1.

 

2009

YH fik en flot 1. plads i turneringen. JD og USH blev nr. 3, Motionister og YD blev nr. 4, Drenge nr. 5 og Minidrenge og Sekundaherrer blev nr. 6. 1. div. Herrer blev nr. 12 og skulle rykke ned i 2. div., men blev reddet på stregen af Jonstrup, som ikke ønskede at blive i 1. div. Lawrence Busk blev ansat som ny træner for herrerne, og samtidig lykkedes det at få et damehold startet. De blev indplaceret i 1. div. SD deltog i Bramcup i Solrød og hjemførte for førstepladsen en flot pokal. 9 hold blev tilmeldt turneringen og begge seniorholdene lå ved året udgang på 9. pladsen. Antallet af medlemmer var 154.  

Årets hold:  YH, årets trænere: Emilie Posniak og Julie G. Christensen og årets spiller Mikkel Jørgensen YH

Profilen gik til Sigrid Vange YD

 

2010

 

ALBA fejre sit 25 års jubilæum, på dagen den 27. februar med en dejlig fest i Engholmhallen for små 100 medlemmer. USH sluttede sæsonen med en flot 1. plads, og endte i finalen i Final Four, men tabte til Værløse/Birkerød. YD, drenge og motionister blev nr. 2, YH blev nr. 4, Senior damer en flot 8. plads i 1. div. Det første år, og Senior herrer blev nr. 9 i 1. div. Vi skiftede træner til herrerne og Jacob Sode kom tilbage til klubben efter flere år i Hørsholm. Martin Caspersen blev træner for damerne. Antallet af medlemmer var 126.

 

Årets hold: USH, årets trænere: Nick Henningesen USH/SH og Martin Caspersen SD og årets spillere blev Irina Colding Blom SD og Frederik Enevoldsen SH.

 

2011

Vi var 136 medlemmer og havde fokus på at fastholde medlemstallet. Vore U21 damer sluttede på en flot 2. plads som gav adgang til final-Four, hvor Værløse desværre løb med sejren.  Senoir Dame blev nr. 10 i 1. division. Senoir Herrer fik enmeget flot slutspurt med Nick Henningsen som træner og sluttede som nr. 8. U21 Herrer blev nr. 2. U18 Herrer nr. 3, U16 herrer blev nr. 4 og U14 Drenge blev nr. 9 Så alt i alt meget flotte sportslig eresultater for ALBA.

2011 var også Året, hvor Carsten Boeck stoppede som formand efter mere end 15 års aktiv tjeneste i ALBA. Carsten Boeck fik også Dansk Baketballs Lederpris på den årlig Basktrigsdag for det store arbejde han har gjort for Dansk Basketball – og ikke mindst ALBA – og med meget stor applaus. Carsten Boeck blev æresmedlem  af ALBA på årets sommerfest.

Årets hold blev UngSenoirDame (U21). Årest spiller: Caspar Dahl, SH1, Årets Træner: Mikkel Jørgensen og Årets fighter: Nikoline Schæfer USD/SD1. Vi afhold SFO basket i den første uge af skolesommerferien, med deltagelse af over 200 unger. Vi fik taget vores omklædningsrum i brug igen, efter at de havde været lukket hele sæsonen pga. renovering!

 

2012

Vi var 117 aktive medlemmer

Senior Dame blev nr. 10 i 1. division, Senior Dame 2 blev nr 4, U14 Piger blev nr. 10. Senior Herrer blev nr. 11 i 1. division.  Senior Herrer blev nr. 9, U21 Herrer blev nr. 4, U18 Herrer belv nr. 2 og U14 Drenge blev nr 7.

I løbet af sommeren søgte vi efter ny træner til SH1 via Basketball forbundets hjemmeside, og fik meget fin respons. Resultatet blev, at Otis Loyd startde som træner efter sommerferien. Et fantastisk gensyn!

Årets Hold blev Ung Senir Herrer. Årets Spiller blev Villiam Bartoldy, SH1, Årets Træner: Niklas Rosendal-Jensen. Profilen var kommet frem i lyset igen og gik til Caroline Jensen U14 for sin utrættelige indsats på holdet. Vi havvde SFO basket i skole sommerferien igen i år – og igen med meget stor success og rosende omtale i Allerød Nyt.

 

2013

Vi var nede på 91 medlemmer.  Tilbage gangen skyldtes at vi ikke kunne fastholde dame-holdene, desværre. Dette satte endnu mere tryk på fokuseringen på de yngste hold.

Senior Damer blev nr 12. i 1.division, U14 piger blev nr. 4. Senior Herrer 1 blev nr 12 i 1. division. Senior Herrer 2 blev nr. 8, U18 Herrer nr. 3, U14 Drenge nr. 4 og Herrer Motionisterne nr. nr. 3.

Årets Hold blev U14 Drenge, Årets Spiller: Niklas Hansen, SH1, Årets træner: Peter Gade-Jensen, Michael Vraa-Jensen, Andreas Posniak og Nicolai Bouquin. Årets tonser: Silas Braikia fra U8 – og profilen gik til Villiam Bartoldy.

 

2014

Status quo på medlemssiden p.t. lige under 100. Vi har desværre ikke hold på pigesiden. Det vil der fremadrettet blive arbejdet på, ligesom mod stigende medlemstal.

 

Resultat for året 12 plads til Senior herre 1 i 1. Division. Det betyder nedrykning til 2. division.

Senior 2. blev nr. 4, U21 blev nr. 8 i mesterrækken og U16 blev nr. 5. Herre motionister blev nr. 1 efter en meget flot slutspurt.

U8, U10 og U12 spillede Grand Prix turneringer, hvilket er en turneringsform, som må siges at være en succes. Det har givet nyt liv i hallen.

U8 er et talentfuldt hold, det bliver spændende og se, hvor langt de kan få det til at række. Har vundet alle kampe i Grand Prix.

 

Årets hold U8, Årets spiller Mads Christensen SH1, Årets træner Otis Loyd. Årets Profil formand Claus Christensen.

 

2015

Der har været fremgang i medlemstallet på 25 %. De få piger spiller med drengene, det skal nok komme igen.

Resultat for året mellemspil til Senior herre 1 i 2. Division. Herre 2 blev nr. 3.

Herre motionister blev nr. 2.

U8, U10, U12, U14 og U16 spillede Grand Prix turneringer. U16 vandt pulje 6, U14 blev nr. 3 i pulje 5, U12 blev nr. 3 i pulje 6 og U10, (som i virkeligheden er U8) sluttede med helt i toppen af U10. De sluttede af med final 4, hvor de vandt B-finalen.

 

 

Årets hold U8, Årets spiller Benjamin Dormy , Årets træner trænerteam U8, Karsten, Tayeb og Lars. Årets Profil Mads Christensen SH1.

 

 

2016

 

Medlemstallet pr. 31. december 2016 var 151 aktive medlemmer, som er en fremgang på 33, svarende til en stigning på 28 %. Fordeling fremgår af vedlagte skema.

 

Det er en fantastisk flot fremgang og det er glædeligt at det primært er i de yngste årgange. Der er igen piger i klubben, ikke mange, men en start, som jeg håber vi kan udbygge. At vi fortsat kan tiltrække og fastholde de yngre årgange viser at vi er på rette vej. Fokusområde vil i de kommende år være fuldt hus på drenge og pigesiden i alle årgange, samt skaffe træner og træningstid til alle hold.

 

Forårsturneringen sluttede med en 5 plads til Senior Herre i 2. division Øst mellemspil, bund 6. Det var en hård sæson stort set uden sejr, men det er der lavet om på i indeværende sæson, hvor de er med fremme i semifinale 2. division Øst. Senior Herrer 2 blev en suveræn nr. 1 med samtlige 14 sejr i 16 kampe Sjællandsrækken herre Øst. På grund af strukturændring spiller de i år i Serie 1 Østdanmark, lige under 3. division. Og igen i år ligger de pt. på en flot 1. plads. Herre 3 vandt Motionist rækken og Herre Motionisterne blev nr. 4. Desværre er Herre 3 næsten gået i oplæsning. Motionisterne ligger lige nu på en 2. plads med mulighed for både at vinde rækken men også falde ned på 4. plads.

U10, U12, U14 og U16 spillede Grand Prix turneringer. U10 vandt 8 runde med 3 sejre, U12 er der desværre ingen indberetning for 8 runde, U14 stillede med 2 hold i 8. runde og vandt U14H-5 med 2 sejre ud af 3 samt blev nr. 3 ved U14H-7. U16 gik desværre i opløsning kort efter nytår.

Både U10 og U14 deltog i stævner i 2016. U14 kom i semifinale i Lystrup cup, men tabte desværre. U10 vandt Amager cup, Fomsgaard cup, samt Hørsholm Mini festival hvor også U12 vandt.

I indeværende sæson har vi U12 i mesterrække og U9, U11, U14 (igen med 2 hold) samt U16 i Grand Prix turneringer. Både H14-1 og U16 er kvalificeret til finale 8, så det ser meget lovende ud for fremtiden.

 

Årets hold SH 2, Årets spiller Johan Kun Gade Jensen , Årets træner Nicolai Lind Bouquin og Benjamin Jensen Domy Årets Profil Anton Henriksen SH1.